H vad der er retfærdigt eller uretfærdigt, hvad der er rigtigt eller forkert, sandt eller falsk, fornuftigt eller tåbeligt, normalt eller afvigende – og hvilke rettigheder, der skal forsvares eller forkastes – er centrale problemer, der kan anskues såvel juridisk som moralsk – og som bliver diskuteret inden for stort set alle fagområder – som f.eks. politik, jura, medicin, kunst og religion. Skellene var – også i 1700-tallet – til forhandling på utallige måder og med konstante konsekvenser for opfattelsen af, hvad der var tidssvarende og utidssvarende.
I 1700-tallet formuleres de hovedretninger inden for den filosofiske etik, der stadig i dag danner udgangspunkt for mange diskussioner. Samtidig opstod der nye tanker om fantasiens samspil med dømmekraften og om muligheden for at reformere både mennesker og samfund. Dertil kommer alle de hverdagsområder, hvor 1700-tallets mennesker gennem social praksis og i konkrete situationer agerede, kommenterede, erfarede og praktiserede forestillinger om rigtigt og forkert. Alle disse problemfelter vil stå i centrum på konferencen.
D e nordiske 1700-talskonferencers hovedformål er at bringe forskere fra forskellige fag og forskellige lande sammen – og med det bredt formulerede tema: Rights and Wrongs in the 18th Century ønsker vi at åbne for, at forskere fra så mange lande og fagområder som muligt kan repræsenteres. Selvom en nordisk konference naturligt vil have forholdene i de nordiske lande i fokus, er indlæg, der sætter temaet ind i et europæisk perspektiv, meget velkomne.
T orsdag formiddag planlægger vi en særlig session for yngre 1700-talsforskere (primært Ph.D-studerende). Deltagerne skal hver give en kort præsentation (10 minutter) af deres projekt, hvorefter de får målrettet feed back fra erfarne forskere. Ved tilmelding til denne session anføres: ”Short presentation, young scholars”.
Konferencen afholdes af Dansk Selskab for 1700-talsstudier støttet af Københavns Universitet.
Papers, paneler og round tables
For at opnå størst mulig tematisk sammenhæng i sessionerne opfordrer vi til, at man tilmelder færdigdannede paneler eller round-tables (med en chair); men forslag til individuelle papers er selvfølgelig også meget velkomne.
Alle forslag bedes sendt til arrangørerne på konference@rightsandwrongs1700.dk senest 1. april 2022. Forslag skal indeholde en titel samt et abstract på max 300 ord. Individuelle papers får som udgangspunkt 20 min., round-tables og hele paneler 60 minutter.
Konferencesprog
Konferencesprogene er dansk, svensk, norsk og engelsk.
2021 Tilmelding sker via konference@rightsandwrongs1700.dk
Vedhæft venligst det tilmeldingsskema, der kan hentes her
Hvis man ønsker at deltage i konferencen uden at præsentere et paper er tilmeldingsfristen 1. maj 2022. Man bedes venligst indbetale konferencegebyret (samt evt. konferencemiddagsgebyr) samtidig med tilmeldingen.
Konferencegebyr
Konferencegebyret stort kr. 850,00 DKK (115,00 Euro) dækker ud over konferencedeltagelse (med daglige forfriskninger, kaffe og/eller te m.m.), en velkomstreception, samt et musikalsk indslag.
Konferencegebyr for studerende, der dækker det samme som for ordinære deltagere: 500,00 DDK (70,00 Euro)
Deltagelse i konferencemiddagen
Hvis man ønsker at deltage i konferencemiddagen torsdag aften, skal man betale yderligere 450,00 DDK (60 Euro).
Betaling
Betal venligst tilmeldingsgebyret (plus evt. middagstillæg) til: Danske Bank Konto: 9570 – 13288992 SWIFT/BIC: DABADKKK IBAN: DK86 3000 0013 2889 92
Konferencen arrangeres af Dansk Selskab for 1700-talsstudier i samarbejde med Københavns Universitet og afholdes på: Københavns Universitets Søndre Campus, Karen Blixensvej 16, 2300 Kbh. S
OBS: Velkomstreceptionen finder sted i Københavns Universitets festsal, Frue Plads 4, 1168 Kbh. K, onsdag d. 24. august kl. 15.00
Hotelværelser i København er generelt dyre. Blandt de billigere muligheder er hotelkæden Cabinn og på hjemmesiden Wakeup Copenhagen kan man også finde billigere alternativer.
Lørdag d. 27. vil der blive arrangeret udflugter, som deltagerne kan melde sig til enten før eller under konferencen. I løbet af foråret 2022 vil nærmere oplysninger om udflugtsmål, pris m.m. blive lagt her på sitet
Oversigt over ekskursioner kan downloades her.
Professor Dr. Martin Mulsow (Universitetet i Erfurt)
Professor Martin Mulsow er leder af Forschungszentrum Gotha, og kendt for sine banebrydende arbejder om radikal oplysning og videnskabshistorie i tidlig moderne tid. Han er forfatter til Enlightenment Underground, Radikale Frühaufklärung in Deutschland vol. I-II, Prekäres Wissen og arbejder for tiden på et større værk om global idéhistorie.
Professor Jørn Øyrehagen Sunde (Universitetet i Oslo)
Jørn Øyrehagen Sunde er professor i retshistorie på Oslo Universitet. Han blev i 2007 doktor på en afhandling om fornuft, erfaring og juridisk metode i 1700-tallets Danmark-Norge. Han har udgivet talrige arbejder om retskultur samt forholdet mellem ret og religion, og han er pt en af lederne af projektet The Legal History of the Norwegian Police and Policing.
Lektor, Ph.D Linn Holmberg (Stockholms Universitet)
Linn Holmberg er lektor i idéhistorie ved Institut for Æstetik og Kultur på Stockholms Universitet. Hun forsker bl.a. i administration af viden i Europa med fokus på alfabetisk-organiserede opslagsværker, oplysningskultur og i processer der knytter sig til formidling og demokratisering af viden i det lange 1700-tal.
Professor Karin Kukkonen (Universitetet i Oslo)
Karin Kukkonen er professor i almen litteraturvidenskab ved Universitetet i Oslo. Centralt i hendes forskning står narratologi, kognition og 1700-tallet. Hendes 1700- tals forskning har især knyttet sig til romanen og romanlæsning, jf. 4E Cognition and Eighteenth-Century Fiction: How the Novel Found its Feet (Oxford UP, 2019) og A Prehistory of Cognitive Poetics. Neoclassicism and the Novel (Oxford UP, 2017).
Lektor, Ph.D. Gunvor Simonsen (Københavns Universitet)
Gunvor Simonsen er lektor i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Hun har forsket i 1700-tallets atlantiske historie – især caribisk kultur- og socialhistorie – og er leder af det store internationale ERC-projekt IN THE SAME SEA om slaveri og frihed i De Små Antiller 1650-1850.
Keynote-speakerne holder deres foredrag på engelsk.
Det overordnede program ser ud som følger.
Onsdag d. 24. august 2022 kl. 15.00 – 18.00
Åbning af konferencen i Københavns Universitets festsal. - Velkomst ved Københavns Universitets rektor - Velkomst ved formanden for Dansk Selskab for 1700-talsstudier - Første keynote speaker - Velkomstreception
Torsdag d. 25. august
09.00 – 11.30: Paneler 11.30 – 12.15: Frokost 12.15 – 13.15: Anden keynote-forelæsning 13.15 – 13.45: Kaffe 13.45 – 14.45: Tredje keynote speaker 14.45 – 17.00: Paneler 19.00 – Festmiddag
Fredag d. 26. august
9.00 – 10.00: Fjerde Keynote speaker 10.00 – 11.15: Paneler 12.00: Femte keynote-speaker 13.00: Frokost 14.00: Roundtable 15.00 – 16.30: Reception
Lørdag d. 27. august kl. 9.00 – 15.00
Ekskursioner til 1700-tals relevante steder i København og omegn (Ekskursionsmål samt priser m.m. oplyses på konferencens hjemmeside (www.rightsandwrongs1700.dk) i løbet af foråret 2022.)
Download det endelige program her.
Torsdag formiddag planlægger vi en særlig session for yngre 1700-talsforskere (primært Ph.D-studerende). Deltagerne skal hver give en kort præsentation (10 minutter) af deres projekt, hvorefter de får målrettet feed back fra erfarne forskere. Sessionen afsluttes med en gratis frokost for deltagerne. Ved tilmelding anføres: ”Short presentation, young scholars” og et abstract på max 200 ord medsendes. Forslag skal være arrangørerne i hænde inden 1. februar 2022 (på konference@rightsandwrongs1700.dk)
For yderligere information kontakt venligst formanden forDansk Selskab for 1700-talsstudier Søren Peter Hansen (soerenpeterhansen2020@gmail.com) Eller Lektor Jens Bjerring-Hansen (jbh@hum.ku.dk)